Nyt job? Sådan kommer du i gang!
Start på dit nye job som sæddonor…
Sharing is caring
Vi har så meget i dag. Desværre er det ikke alle, der er så heldige. Hvad ellers ville gå til spilde, skal vi huske på at give videre.
Hjælp andre med et job som sæddonor og tjen på det. Bliv kompenseret med 4.200 kr. om måneden i gennemsnit. Du har sæden, så
hvorfor ikke gi’ en hånd?
Med et job som sæddonor vil du...
Donorkategorier
Ved et arbejde som sæddonor kan du vælge mellem følgende sæddonorkategorier.
ÅBEN DONOR
At være åben donor betyder, at modtager ikke kender din identitet, men at de børn, der kan blive resultatet af din donation, når de bliver myndige, har mulighed for at få udleveret oplysninger om din identitet. Donorbarnet vil, efter at det har bevist, at der er blevet til ved din donation, få udleveret dit fulde navn og senest kendte opholdssted.
LUKKET DONOR
At være lukket donor betyder, at den kvinde eller det par, der modtager din donation, aldrig vil kunne komme til at kende din identitet. Din donation vil for altid forblive anonym og de børn, der kan blive resultatet af din donation, vil aldrig få oplyst din identitet. Når man først har valgt at være lukket donor, kan man ikke senere fortryde valget. Derfor er det vigtigt, at man tænker sig grundigt om, inden man bestemmer sig.
Valget er meget individuelt, og det er helt op til dig.
Nogle donorer foretrækker at være helt anonyme. Andre kan føle en moralsk forpligtelse over for donorbarnet og dets ret til senere i livet at kunne få kendskab til sit genetiske ophav og vælger derfor at være åben donor. Det er et valg, du som donor skal leve med resten af livet. Derfor er det vigtigt, at, før du bliver donor, har tænkt nøje over, hvad der føles mest rigtigt for dig.
Det er ikke muligt at skifte mellem lukket eller åben donor, når du først er begyndt at donere.
STEP BY STEP
At få et job som sæddonor
Alle vores donorer er omhyggeligt udvalgt og gennemgår en omfattende godkendelsesprocedure i overensstemmelse med regler og anbefalinger fastsat af den danske Sundhedsstyrelse og Styrelsen for Patientsikkerhed
Første fase- Her gennemgås
STEP BY STEP
At få et job som sæddonor
Alle vores donorer er omhyggeligt udvalgt og gennemgår en omfattende godkendelsesprocedure i overensstemmelse med regler og anbefalinger fastsat af den danske Sundhedsstyrelse og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Første fase: Her gennemgås
Anden fase: Vurdering af infektionssygdomme.
I denne fase skal du afgive blod-, sæd- og urinprøver til en omfattende testning for diverse smitsomme sygdomme.
Du testes for følgende:
HIV, Hepatitis B Surface Antigen, Hepatitis B Core Antibody, Hepatitis C Viral Antibody, CMV IgG/IgM, Syfilis, Gonorré og Klamydia
Tredje fase: Lægelig og genetisk vurdering
Inden du kan starte i dit nye job, skal du i denne fase igennemen en lægelige og genetisk vurdering som omfatter følgende:
Blodtype og Rhesus status
Hæmoglobin elektroforese
Kromosomanalyse
Cystisk fibrose, bærerundersøgelse
Spinal muskel atrofi (SMA) bærerundersøgelse
Almindelig lægeundersøgelse
Vurdering af en specialist i klinisk genetik
Mit job er at være sæddonor
Jeg tænker meget over, hvad det vil sige at være sæddonor.
Hvorfor valgte du at blive sæddonor?
Jeg så nogle reklamer på nettet og tænkte, at det ville være et fleksibelt og overskueligt studiejob. Da jeg talte med donorkoordinatoren hos Born, indså jeg, at der er en anden god grund til at være sæddonor: Man hjælper nogen, som har brug for det. Jeg tænker meget over, hvad det vil sige at være sæddonor. Jeg har valgt at være åben donor, og jeg tænker også på, hvad jeg skal sige, hvis børnene opsøger mig en dag. Hvis jeg selv var donorbarn, ville jeg forvente, at min donor havde gjort sig nogle tanker og ikke bare donerede sæd for pengenes skyld.
Hvad betyder det for dig at være donor?
Det er en rar følelse at hjælpe nogen. Det er dejligt at tænke på, at der måske sidder nogen, som ønsker sig et barn, og nu får de muligheden. Det gør mig virkelig glad at kunne hjælpe dem. Jeg kender nogen, som ikke selv kan få børn, og det er rigtig hårdt for dem. Så det er dejligt, når det lykkes.
Hvilke tanker gjorde du dig, inden du blev sæddonor?
Jeg har tænkt meget over, om jeg kan være bekendt at sætte børn i verden, som ikke kender deres biologiske ophav, og hvis liv jeg ikke har nogen indflydelse på. Men jeg er selv vokset op med en papfar og uden min biologiske far, så jeg ved, at det ikke kræver blod at elske en person som sin far. Og jeg har tillid til, at Born vælger donorforældre, som har fornuft og ressourcer til at give deres børn en god opvækst.
Hvorfor har du valgt at være åben donor?
Fordi jeg synes, det er synd at sætte børn i verden uden at give dem muligheden for at lære deres biologiske ophav at kende. Jeg vil ikke kalde mig deres ”far”, for det er en titel, man skal gøre sig fortjent til. Jeg har aldrig talt med min biologiske far, men hvis jeg ville, kunne jeg få hans kontaktoplysninger af min mor. Den mulighed skal donorbørnene også have.
Hvad vil du sige, hvis du bliver kontaktet af donorbørn i fremtiden?
Det kommer helt an på, hvad deres behov er. Måske vil de bare se mit ansigt, måske vil de høre min livshistorie. Jeg vil stå med åbne arme og være klar til at svare på alt, hvad de spørger om.
Hvad siger din familie og venner til, at du arbejder med at være sæddonor?
Jeg er fuldstændig åben omkring det. Inden samtalen hos Born fortalte jeg det til min mor. Hun er meget åben, så selv om det var lidt grænseoverskridende for hende, syntes hun, det var fedt. Når jeg fortæller det til venner, bekendte og klassekammerater, bliver jeg typisk mødt af barnlighed og tabuisering. De griner lidt af det og synes måske, det er lidt ulækkert eller pinligt. Eller de spørger, om jeg så kommer til at have mega mange børn, som en dag vil se mig. Mit svar er, at det, der foregår på klinikken, er lige så naturligt som det, der foregår derhjemme. Det er et rart miljø, hvor alle er meget professionelle.
For at beskytte donorens anonymitet har vi valgt ikke at bruge hans navn i artiklen.