Få en gratis sædtest

Vi vil gerne fremme åbenhed og oplysning omkring reproduktiv sundhed og mandlig fertilitet, og derfor tilbyder vi en gratis uforpligtende sædtest på alle vores lokationer. 

Vil du vide, hvordan det står til med kvaliteten? Så book en tid her på siden.

Få lavet en gratis sædtest hos os:

  • Book tid hos en af vores lokationer i København, Aarhus, Aalborg eller Odense (du kan se åbningstider for booking på vores lokationer nedenfor – husk at bestille tid i vores bookingsystem, så du ikke kommer forbi forgæves).
  • Udfyld en kort samtykkeerklæring med dine kontaktoplysninger mm.
  • Lav din sædprøve i et lille privat rum hos os.
  • Aflever din sædprøve til vurdering hos vores personale.
  • Du vil modtage dit svar den næstkommende hverdag. Svaret vil være inddelt i lavt, gennemsnitligt eller højt antal levende sædceller.

Book din tid her:

Aalborg
Aarhus
København
Odense

Hvordan fungerer det, og hvad betyder svaret?

Sådan fungerer det:

For at få det mest præcise resultat anbefaler vi, at der er gået mindst 48 timer siden din seneste udløsning. Af hensyn til anonymitet må pårørende ikke tages med. Du er velkommen til at møde op med venner (såfremt de også ønsker en sædtest – husk at booke tid til jer alle), dog maks. 2-3 personer – der kan være lidt ventetid.


Du får hurtigt svar

Dagen efter vurderingen modtager du en mail med resultatet, som viser:

  • Lavt antal sædceller per mL
  • Gennemsnitligt antal sædceller per mL
  • Højt antal sædceller per mL 

Vurderingen beror på vores interne acceptkriterier for at blive optaget som sæddonor hos os. 

Hvis du har spørgsmål til fertilitet, anbefaler vi, at du taler med din egen læge. Skulle du modtage et lavt svarresultat, tilbyder vi, at du efter 3 måneder kan komme forbi og få testet din kvalitet igen.  


Sådan foretages vurderingen

Vores sundhedsfaglige personale analyserer prøven ved at tælle både levende og døde sædceller. Du får information om:

  • Antal fremadsvømmende sædceller per mL.
  • Samlet antal bevægelige sædceller per mL
  • Totalt antal sædceller per mL (både døde og levende).

Vi vurderer ikke sædcellernes udseende (morfologi) eller fertilitetspotentiale.

Åbningstider for sædtest

Du kan booke din sædtest i vores nye bookingsystem. Tiderne kan variere afhængigt af travlhed, og vores faste donorer har førsteret til donorrummene. 

Hvis du ikke finder en tid, der passer dig, så skal du være velkommen til at kontakte lokationen, hvor du ønsker at få foretaget sædtesten. 

Bliv sæddonor?

Hvis du får en god sædtest, kan du vælge at fortsætte rejsen mod at blive sæddonor og hjælpe andre, der ikke var lige så heldige som dig.  Men bare rolig, der er ingen forpligtelser – du træffer selv den bedste beslutning for dig. 

Var din test ikke så god, som du havde håbet på? Så husk, at der er mange faktorer, der kan påvirke din sædkvalitet fx rygning, alkohol, søvn, stress og sygdom, og derfor kan resultaterne af en sædtest også variere over tid. 

Vi anbefaler, at du tager en snak med din egen læge, hvis du er bekymret, men der er faktisk også ret meget, du selv kan gøre for at optimere din sædkvalitet. Det kan du læse mere om her

Vil du vide mere?

Du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du skulle have spørgsmål.